fredag den 16. december 2011

10 huskeregler for en strategi for virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier:

mycustomer.com har Danyl Bosomworth givet 10 gode huskeregler til virksomheder omkring deres social media strategi. Er du god til engelsk kan de læses her. Du får også rigtig brugbare grafikker og links. Er du knap så stærk i engelsk, har jeg forsøgt at sammenfatte de 10 punkter her. Kommentarer er som altid velkomne:


1. Har I ’kun’ en taktisk tilgang til sin tilstedeværelse (fx konkurrenterne er der, kunderne bruger meget tid der eller andet), så kan I let komme til at glemme jeres kommercielle mål. En del af strategien er altså at sætte sig kommercielle mål, og sæt så en masse målbare KPI’er op så I kan følge udviklingen hen mod de mål.

2. I kan nøjes med at være til stede på sociale medier, lytte og interagerer, men har virksomheden defineret et formål med tilstedeværelsen skaber det klarhed og fokus. Og gerne helt ned på den enkelte kanal: hvad er missionen, hvad karakterisere kanalen og dem der bruger den, og hvad kan I bedst bidrage med på netop den kanal.

3. Tænk ikke ”hvordan sælger vi vores varer” før ”hvordan opbygger vi relationer”. Sociale medier er først og fremmest en relationskanal som over tid, hvis I gør det godt, kan give jer permissions til at sælge jeres produkter. Fokusér på krydset mellem brugernes behov og hvad I gerne vil tale om.

4. Godt indhold er første og vigtigste led – indhold der imødekommer brugernes udækkede behov.

5. Marketing via sociale medier kræver at nogen i organisationen ejer projektet. De skal skabe strategien, holde fokus og udvælge de rette værktøjer.

6. For at få spredt jeres indhold, er det vigtigt at have ’hjælpere’ blandt brugerne. Brug tid på at finde ud af hvem de indflydelsesrige brugere er, og skab relationer til dem.

7. Hold øje med hvordan I klarer jer i forhold til jeres konkurrenter, ligesom I er vant til at gøre det på web. Find ud af hvem de etablerede spillere er og hold øje med nye spirende konkurrenter. Tjek jævnligt ud om de finder på kreative og inspirerende tiltag og løsninger.

8. Hold øje med udviklingen. Følg personer/blogs/websider der har fingeren på pulsen og som Hold i det hele taget ser de nye trends.

9. Måske er I irriteret over at 80 % af de besøgende på jeres websider intet køber eller signer ind eller andet, men se dem i stedet for som den masse der venter på at komme i kontakt med jer uden at blive markedsført til. Via interaktion og samtale kommer I ind i deres økosystem, lyt og lær om dem.

10. Husk at måle din strategi med KPI’er, og vær sikker på at du ejer din strategi, overlad den ikke til et PR firma. Det giver større et bedre resultat at de mennesker der er oprigtigt interesseret kører løbet.   

mandag den 5. december 2011

Værste community-platform: Facebook

Når virksomheder i dag gerne vil følge tidens trend og være i kontakt med deres kunder, er vi mange der tyr til Facebook. Der er der gode grunde til: utrolig mange danskere bruger Facebook og færdes hjemmevandt på platformen, så hvorfor ikke som virksomhed engagerer sig der hvor folk i forvejene er? Desuden er det gratis og kan integreres på forskellig vis med virksomhedens hjemmeside.

Men ikke alle er begejstrede. Community konsulenten Richard Millington advarer ligefrem mod at bygge sin community på Facebook:

"Do you want to base your community efforts upon a platform over which you have no control, which has one of the lowest response rates in history, where most of your updates wont been seen by the majority of your audience, where few individuals meaningfully interact with each other on branded pages, with little demonstrable ROI, and where the owner can shift the ground beneath your feet at any moment without warning?"
"As a community platform, Facebook lies somewhere between awful and redundant."
"Facebook might be the easiest and most popular option, but it's far from the best option."
(Kilde)

En anden af Richard Millingtons pointer er, at det næsten er umuligt at kickstarte dialog på en fanside, responsen er forsvindende lille set i forhold til antal fans.

Facebooks egne aktivitetstal i Indblik er svære at gennemskue og forstå, synes jeg, så i stedet kan vi jo bruge Komfos Page analyzer til at få en IPM-score, "...average interaction rate per 1000 fans on posts in the last month." Det vil sige antal kommentarer plus likes delt med antal opslag og fans per seneste 30 dage.

Hvis vi indtaster url'en til NORDJYSKE's FB-side 'Nordjyderne', så er vores IPM-score på 0.37. Ud af mere end 23.000 fans har der været 103 kommentarer og 225 likes. Det er ikke meget, men det kan jo være at vi bare ikke gør det godt nok?

Hvis vi i stedet indtaster kollegerne hos TV2/NORD's FB-side, så har de en IPM-score på 1.84; 17.346 fans har i de seneste 30 dage givet 527 kommentarer og 689 likes. Bedre, men heller ikke meget, når man ser hvor aktive de rent faktisk er for at engagerer fansene.

Selvom Richard Millington arbejder professionelt med at opbygge communitysites i andre systemer end Facebooks, synes jeg han har en pointe. Tallene modsvarer i hvert fald min egen subjektive oplevelse af, at det er svært at få en dialogen i gang.

Måske skal man som virksomhed ikke lægge alle sine æg i samme kurv, men tænke sig godt om, inden man udelukkende kaster alle kræfter ind i at kommunikere med sine kunder på Facebook. Det er nok værd at overveje om man skal forsøge at gøre sit eget website attraktiv som kommunikationsplatform.

onsdag den 22. juni 2011

Nye community-tricks fra strikkefolket

Communities på nyhedssites er som regel plaget af ekstrem hård og negativ omgangstone blandt brugerne, og et had/kærlighedsforhold til mediet bag, derfor er jeg altid på udkig efter communities der formår at skabe et positivt, høfligt og konstruktivt miljø.

Tilfældigt så jeg i min twitterstrøm et site, Ravelry, nævnt af Nene La Beet. Siden kan ikke ses uden at man tilmelder sig, så jeg tog en hurtig wiki på den: sitet er 4 år gammelt og har mere end 1 million brugere med fælles interesse for strikning, hækling og vævning.

Jeg spurgte min gode kollega, Lea, som jeg ved, er bidt af en gal strikkepind, om hun kender sitet, og det gør hun naturligvis, og hun er endda aktiv bruger. Jeg bad hende sammenfatte sitets kultur, og her er et par af hendes væsentlige pointer:

Noget af det bedste ved forummet er at reglen over alle regler er Don’t be a jerk. Det er selvfølgelig svært at overfører til et eksisterende forum, men det er nu en god regel.

Den anden rigtigt god ting er knapperne educational, interesting, funny, agree, disagree, og love, som er i bunden af alle poster. Det kan starte noget lidt drama når folk opdager at andre er uenige med dem, men til gengæld kan det holde folk fra at være grove igen, når de ser at størstedelen er uenige i det de skriver. Det gør desuden at man kan reagere på post uden nødvendigvis at skrive et svar. Folk kan også vælge ikke at kunne se de forskellige knapper. Hvis f.eks. man reagerer negativt på at folk trykker disagree på ens poster, kan man bare vælge den fra under de knapper man kan se. Dvs. knappen er der stadigt for andre at se (og trykke på) men man kan ikke se den.

Udover at man kan interagere via knapper, kan man også vælge at ignorere brugere samt at markere dem som nogen man er uenig med. Hvis man vælger ignorer bruger kan man ikke se poster og tråde startet af denne. Hvis man vælger at markere en bruger som man er uenig med, skiftes deres avatar/icon ud med teksten Disagree på grøn baggrund. Personen man markerer på disse måder får det ikke at vide, så det kan ikke starte yderligere drama.

På tråd niveau kan man vælge at ignorere hele tråde, så at det forsvinder fra de viste tråde under et forum. Man kan også vælge at følge (watch) interessante tråde, som derved bliver markeret og rykkes i toppen af nye tråde når der er nye poster. Så kan man undgå diskussioner man ikke er interesseret i og være sikker på at kunne følge med i interessante diskussioner.


Udover den gode tone på forummet, så er det jeg bedst kan lide knapperne samt muligheden for at ignorere personer og tråde. Det virker som om at de funktioner er med til at skærer ned på mængden af drama på forummet.

Det synes jeg er interessant. Tænk hvis strikkernes høflige omgangstone kan overføres til nyheds-communities ved hjælp af flere valgmuligheder end Facebooks ”synes om” og flere ”usynlighedsfunktioner”.

Jeg er ikke blind for, at så enkelt er det nok ikke. Der er forskel på at udveksle strikkeopskrifter og diskuterer politik og krim-stof. Men alligevel, tror jeg at funktionaliteterne må kunne gøre en forskel.


Bonusinfo: Yarn bombing
Min kollega gjorde mig opmærksom på et fænomen, jeg aldrig har hørt om: Yarn bombing. Det er strikkernes form for graffiti-maling. I stedet for at spraymale, strikker de trøjer, sokker, armbånd og meget andet som de så syr fast på statuer og lygtepæle. Som de siger: Improving the urban landscape one stitch at a time.

Tænk at stå op en morgen og vælte ud livet, og opdage at den lokale statue eller ens bil har fået en strikketrøje på? Tjek disse fotos, det er skægt, og artikel fra The New York Times  :-)

I øvrigt var 11.juni i år første international Yarn bombing day. Så hold med, om din lokale lygtepæl har fået trøje på!


fredag den 17. juni 2011

Farfar-attityde på Now Is Digital konferencen

Da min kollega, Jeanett Schmidt, foreslog at vi tog til Headstarts Now Is Digital konferencen i Århus, læste jeg programmet, og var ærlig talt lidt skeptisk. Jeg havde svært ved at se linjen i programmet, og ikke mindst var det langt fra alle indlæg der syntes at have noget at byde på i forhold til det jeg arbejder med, altså journalistisk og brugerdreven indhold på forskellige platforme med Nordjylland som udgangspunkt.

Jeg lod mig dog hurtig overtale, alene at høre om Jigar Mehtas 18DaysInEgypt projekt og Limo Taboi fortælle om Ushahidi-platformen, lød utrolig interessant. Så måtte jeg give resten af konferencen en chance.

Det startede skidt. En eller anden newyorkerreklamemand lirede sætninger af, som ”humanizing brands” og ”building a bridge between the physical and the digital world” og viste noget installationskunst-agtigt-noget. På det tidspunkt var jeg lettere farfar-sur med korslagte arme og hævet øjenbryn.

Lige indtil newyorkerreklamemanden, han hedder Shailesh Rao, viste sin GoldRun mobilapp med augmentet reality integreret. Fuck, det var fedt! Som det blev tweetet:  "Sjældent har kampagner på print virket mere passé."  Tjek app’en her:



Herefter droppede jeg paraderne :-)


Tina Dickow på Facebook
Tina Dickow fortalte om hendes erfaringer som musiker, med at bruge en Facebook-side (hun har i skrivende stund godt 105.500 fans) til at holde forbindelsen med hendes fans. Meget har ændret sig i musikbranchen: Før havde en musiker travlt omkring indspilning af en plade, ved pladeudgivelsen og ved turneer. I dag skal man være på hele tiden, fx på Facebook. Før var det også sådan, at det var pladen der promoverede koncertturneen, i dag er det omvendt fordi musikken er tilgængelig online mange steder.

Hendes vigtigste erfaringer er, at være til stede med personlighed og respekt for fansene, ikke at overshare og hele tiden at finde på nye ideer til at involvere sine fans på siden.

Det har Randi Rehmeier skrevet mere om her.

Arcurs
Århus-baserede Yuri Arcurs har fundet sig en lukrativ niche med sit mikrostock-billedbureau, hvor han bruger sig selv som front i sin marketing, som i øvrigt kun sker gennem YouTube, Twitter og Facebook.

Ushahidi

Limo Taboi fortalte om Ushahidi, som er en open source software for information collection, visualization and interactive mapping. Ideen opstod under 2007-valget i Kenya; Præsidenten fuskede med valget og lod politiet slå protesterne ned med voldsomme midler, og for at kendskabet til volden ikke skulle blive udbredes til befolkningen, blev medierne lukket ned i en periode.

Med Ushahidi platformen kunne folk selv med enkle trin skabe et informationsflow om volden og hvor den foregik. Platformen kan tilgåes nemt via mobiltelefonen, som er den mest udbredte tilgang folk har til nettet i Kenya. Taboi håbede at Ushahidi kunne være med til at undgå uroligheder under det næste valg i Kenya, som er til næste år.

Taboi fortalte i øvrigt, at i Kenya er der ingen kamp mellem Apple og Android-telefoner, her er det stadig Nokia der styrer, blandt andet fordi de lavede en telefon med en lygte i, for så meget gadebelysning er der heller ikke i Kenya :-)

Og så lærte jeg et nyt udtryk: rugby pose.

18DaysInEgypt
Den amerikanske journalist og dokumentarist Jigar Mehta fortalte om sit og intercationdesigner Yasmin Elayats spændende projekt, 18DaysInEgypt, der handler om de 18 dage det tog oprøret i Ægypten at vælte præsident Mubarak. Jeg skal ikke beskrive projektet i detaljer, det har Astrid Maria Bigoni gjort så udmærket her. Blot vil jeg fremhæve tre pointer:

Mehta havde den pointe, at indhold ikke går uden den rette præsentation, slet ikke når datamængden er så voldsom i dette tilfælde. Derfor er det vigtigt at journalister/indholdsfolk arbejder tæt sammen med udviklere, for at opnå det bedste resultat.

En anden pointe var, at processen, altså indsamlingen af materialet og kontakten med ”crowden” er lige så vigtig som slutproduktet. Mehtas ambition er at lave en dokumentarfilm om de 18 dage. Normalt gør man det ved at researche, filme, klippe, og så udsende en færdig film på 1-årsdagen. Her bliver materialet samlet og lagt frem løbende, kommenteret på, tilføjet nyt etc.

En tredje vigtig pointe var, at Mehta kalder sig selv journalist og storyteller, hvilket understreger at det ikke kun er et færdigt journalistisk slutprodukt, det handler om, og at journalisten og ”crowden” er sammen om at skabe en historie.

Det var virkelig inspirerende at høre om projektet, som jeg tror danske medier kunne lære noget af; det kunne sagtens bruges i en mindre dramatisk sammenhæng, f.eks. ved en event eller i forbindelse med et emne man ville undersøge eller dokumentere.

Inspirerende konference
Der var flere andre inspirerende indlæg på konferencen, diverse slides kan ses her og flere blogsposts og video dukker løbende op her.

Jeg gik virkelig hjem med en god følelse af at skøre og vilde ideer kan blive til virkelighed. Tak til Headstart for at samle nogle inspirerende mennesker og projekter, og tak til kollega Schmidt, som overtalte mig til at tage med :-)