tirsdag den 3. december 2013

Twitterroman & hashtags

Politiken har valgt at udsende en såkaldt twitterroman af den amerikanske forfatter Jennifer Egan via deres Twitterprofil @Politiken. Romanen består af cirka 500 tweets som skydes af i serier af tweets, et kapitel i døgnet, med hashtaget (emneordet) #Eganpol i enden.

Politiken er nok det danske medie med flest followers på Twitter, pt godt 33.000, og en del af dem blev ret fortørnet over de mange tweets med twitterromanen, for det opfattede de som voldsom spam i deres twitterstrøm. Nogle blev endda så sure, at de unfollowede @Politiken.



Det er ikke første gang man ser tweeps blive røvirriteret over serier af tweets, som opfattes uvedkommende og spammende. Det sker også når der tweetes fra konferencer eller når der bevidstløst autotweetes opdateringer fra løbeture via for eksempel Endomondo.

Men det er der faktisk en nem løsning på, i hvert fald når man bruger andre twitterværktøjer end Twitters egen (og det er der i øvrigt mange andre gode grunde til at gøre), for hashtags kan mutes (udelukkes), så alle tweets med et givent hashtag forsvinder fra ens strøm.

Tweetbot

Jeg bruger Tweetbot på mobil og iPad. Her trykker du bare på det hashtag du vil mute, og derefter på 'Mute' blandt de valgmuligheder du får i menuen.


   


That's it. Nemt, ikke?

Tweetdeck

På min computer bruger jeg Tweetdeck. Her kan man også mute hashtags. Der er lidt længere vej end i Tweetbot, men stadig nemt nok.

Start med at finde Settingsknappen i din venstremenu:



Derefter trykker du på Settings i menuen:


Vælg Mute i venstremenuen:


Skriv det hashtag du vil mute i feltet:


Tryk på Mute-knappen:



Der er ingen gem-knap, så nu er du færdig :-)

Du vil i øvrigt altid have mulighed for at fortryde. Tryk på Remove ud for det hashtag, du fortryder du har mutet, og det hele vender tilbage igen.


Unfollow?

Skal man unfollowe tweeps der spammer med (for dig) irrelevant indhold? Det er selvfølgelig op til dig at afgøre, men hvis der ellers kommer relevant indhold, så bliv dog ved med at følge vedkommende.

Det ville faktisk være værre, hvis @Politiken ikke havde brugt et tag på deres roman-tweets, for så havde du ikke haft andre muligheder end at stoppe med at følge dem.

Så brug muteknappen til de hashtags der irriterer dig, og nøjes med at få det indhold, du synes er relevant.