fredag den 16. december 2011

10 huskeregler for en strategi for virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier:

mycustomer.com har Danyl Bosomworth givet 10 gode huskeregler til virksomheder omkring deres social media strategi. Er du god til engelsk kan de læses her. Du får også rigtig brugbare grafikker og links. Er du knap så stærk i engelsk, har jeg forsøgt at sammenfatte de 10 punkter her. Kommentarer er som altid velkomne:


1. Har I ’kun’ en taktisk tilgang til sin tilstedeværelse (fx konkurrenterne er der, kunderne bruger meget tid der eller andet), så kan I let komme til at glemme jeres kommercielle mål. En del af strategien er altså at sætte sig kommercielle mål, og sæt så en masse målbare KPI’er op så I kan følge udviklingen hen mod de mål.

2. I kan nøjes med at være til stede på sociale medier, lytte og interagerer, men har virksomheden defineret et formål med tilstedeværelsen skaber det klarhed og fokus. Og gerne helt ned på den enkelte kanal: hvad er missionen, hvad karakterisere kanalen og dem der bruger den, og hvad kan I bedst bidrage med på netop den kanal.

3. Tænk ikke ”hvordan sælger vi vores varer” før ”hvordan opbygger vi relationer”. Sociale medier er først og fremmest en relationskanal som over tid, hvis I gør det godt, kan give jer permissions til at sælge jeres produkter. Fokusér på krydset mellem brugernes behov og hvad I gerne vil tale om.

4. Godt indhold er første og vigtigste led – indhold der imødekommer brugernes udækkede behov.

5. Marketing via sociale medier kræver at nogen i organisationen ejer projektet. De skal skabe strategien, holde fokus og udvælge de rette værktøjer.

6. For at få spredt jeres indhold, er det vigtigt at have ’hjælpere’ blandt brugerne. Brug tid på at finde ud af hvem de indflydelsesrige brugere er, og skab relationer til dem.

7. Hold øje med hvordan I klarer jer i forhold til jeres konkurrenter, ligesom I er vant til at gøre det på web. Find ud af hvem de etablerede spillere er og hold øje med nye spirende konkurrenter. Tjek jævnligt ud om de finder på kreative og inspirerende tiltag og løsninger.

8. Hold øje med udviklingen. Følg personer/blogs/websider der har fingeren på pulsen og som Hold i det hele taget ser de nye trends.

9. Måske er I irriteret over at 80 % af de besøgende på jeres websider intet køber eller signer ind eller andet, men se dem i stedet for som den masse der venter på at komme i kontakt med jer uden at blive markedsført til. Via interaktion og samtale kommer I ind i deres økosystem, lyt og lær om dem.

10. Husk at måle din strategi med KPI’er, og vær sikker på at du ejer din strategi, overlad den ikke til et PR firma. Det giver større et bedre resultat at de mennesker der er oprigtigt interesseret kører løbet.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar